HLM FOND III fuldt investeret efter køb af to centrale ejendomme i København.
HL Management har erhvervet to klassiske investeringsejendomme til HLM FOND III som er beliggende på Dantes Plads 3 og Ny Kongensgade 20, begge ejendomme er overtaget den 16. juni 2026.
Ejendommene er opført i 1893 og omfatter samlet ca. 4.300 kvm. Med deres attraktive beliggenhed udgør de et stærkt supplement til fondens eksisterende portefølje, og understøtter fondens strategi om investering i velbeliggende ejendomme med et langsigtet værdiskabelsespotentiale.
Med gennemførelsen af transaktionen er HLM FOND III nu fuldt investeret. Fonden har siden etableringen opbygget en portefølje af nøje udvalgte ejendomme med fokus på stærke beliggenheder, stabile pengestrømme og aktiv ejendomsforvaltning. Samtidig markerer investeringen en væsentlig milepæl for HLM Fond III som nu har ejendomsinvesteringer for kr. 1,0 mia.
Vi vil gerne takke sælger Carlsbergfondet for den gode og konstruktive dialog samt samarbejde med CBRE, DLA Piper, Lindeberg Storm Fischer, Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, som har været med til at sikre et professionelt transaktionsforløb.