HLM FOND V har gennemført sin første tegningsrunde med kapitaltilsagn på DKK 500 mio.
Fonden er i lighed med de øvrige ejendomsfonde etableret med fokus på investering i OMK-ejendomme i Københavnsområdet. Et segment, som vi vurderer, rummer attraktive muligheder for langsigtet værdiskabelse. Med afsæt i stærke beliggenheder, en vedvarende efterspørgsel efter boliger og et betydeligt udviklingspotentiale søger ejendomsfonden at opbygge en portefølje af kvalitetsejendommen i København.
Med den gennemførte kapitalrejsning forventer fonden at kunne investere for DKK 800 – 1.000 mio. i attraktive velbeliggende boligudlejningsejendomme med et betydeligt værdiskabelsespotentiale.
Kapitalrejsningen giver ejendomsfonden et stærkt udgangspunkt for at eksekvere investeringsstrategien, og vi oplever allerede en interessant pipeline af investeringsmuligheder.
Vi sætter stor pris på den store opbakning fra både eksisterende og nye investorer. Investorernes tillid bekræfter vores tro på strategien og de langsigtede muligheder i det københavnske ejendomsmarked.
Samtidig ser vi frem til dialogen med ejendomsejere, mæglere og øvrige samarbejdspartnere omkring relevante investeringsmuligheder i markedet.